• Fri fragt
  • 30 dages returret
  • Sikker Betaling

Om betterfelt.com

VELKOMMEN!

Du er på besøg i en virksomhed som stræber efter bæredygtighed.

Produkter i langtidsholdbare danske designs, 

fremstillet af bæredygtige naturlige materialer, 

fremstillet af håndværkere som har fast indkomst fra en virksomhed 

der er sat i verden for alle sine medarbejdere, og ikke kun for sine ejere.

 

I 2007 startede Thomas Glerup betterfelt.com, ved at etablere et værksted i Kathmandu, Nepals hovedstad. Han var dengang medejer af en anden dansk virksomhed, som også producerer uldsko, nemlig A/S glerups.dk som han startede sammen med mine forældre i 2003.

I glerups.dk havde man gennemført et såkaldt B2B-projekt med støtte fra Danida. Projektet stod til at løbe ud, men Thomas Glerup så stadig muligheder i at producere håndfiltede produkter i en industriel skala og i en kvalitet som kan tilfredsstille kravene fra et moderne vestligt marked.

Thomas Glerup er altså ikke et særligt idealistisk eller religiøst menneske. Han har ikke en Mother Theresa gemt i maven, og er ikke noget specielt fromt menneske. Han har helt traditionelle og kommercielle mål og motiver for at drive virksomheden.

Dog har han grundlagt virksomheden på en klar filosofi om at man skal opføre sig ordentligt, hvis man vil have det godt.

Thomas Glerup måtte spørge sig selv hvad han kunne gøre, for at afhjælpe den fattigdom han mødte, da han besøgte Nepal første gang. Ret hurtigt fandt han svaret i netop det projekt, som han var igang med via Danida.

Han så, at den bedste u-landsbistand han kunne give, var netop at investere i virksomheden i Nepal. En virksomhed som kunne skabe bæredygtige jobs og skabe indtægter i både Nepal og Danmark. 

Det viste sig hurtigt nødvendigt netop at etablere sin egen virksomhed, og ikke blot outsource produktionen til lokale virksomheder. Lokale virksomheder lever sjældent op til vore krav til arbejdsvilkår og vores opfattelse af en anstændig løn. Der er tradition for at man udliciterer denne type produktion på en form for akkord, hvor virksomheden udleverer materialerne, og hvor medarbejderne, typisk kvinder, udfører arbejdet hjemme, som så aflønnes når og hvis produktet afleveres i en godkendt kvalitet til virksomheden. Kvinderne må selv betale for transporttiden, den tid det tager at lære faget, samt alle de fejl der laves indtil faget er lært til fulde. Vilkår, som de færreste af os vil arbejde under i vesten, og vilkår som ganske enkelt ikke fremmer udvikling.

Vi betaler ikke nogen særlig høj løn på vores værksted i Kathmandu, men vi betaler en relativ god løn til vore medarbejdere, som får hvad der svarer til en mandlig håndværkerløn. Derudover betaler vi for 3 måneders læretid i virksomheden, der først og fremmest beskæftiger kvinder. Derfor har vi også indført 3 måneders betalt barsel, samt en opsparing på 10% af lønnen og betalt ferie i 4 uger årligt.

Altså lønninger, som stadig er lave nok til at vi kan konkurrere med langt mere effektiv vestlig industriel produktion, men som ligger væsentligt over hvad vore kvindelige håndværkere ville få i andre filtevirksomheder. 

Den, efter dansk standard, ekstremt lave løn gør at vi kan tilbyde dig håndfiltede kvalitetsvarer af 100% rene naturprodukter som uld, silke og skind. F.eks. et par suveræne uldsko, som holder dine fødder tørre og varme året rundt. De koster dig kun 400 kroner og det tager en af vore uddannede håndværkere en halv dag at producere dem.

Du kan mene at vi er tarvelige, når vi så åbentlyst udnytter de fattige, men vi gør det med stolthed. For vi ved at vi skaber fast arbejde i Nepal, og vi mener faktisk at mange flere burde gøre det samme. Gerne med en FairTrade godkendelse, som vi selv har opnået som importører.

Vi har i øjeblikket ca. 25 ansatte som hver især kan bidrage til at forsørge sin familie eller købe sig uddannelse.

Fik jeg nævnt at vi gennem vores fond Betterfelt Welfare Nepal, gerne modtager bidrag? En fond som har gjort os i stand til at betale vore ansattes børns skolegang siden 2013.

Vi mener således at vi bidrager til en bæredygtig udvikling i Nepal, samtidigt med at vi tjener penge på denne u-landsbistand. Vi ville ønske at flere ville investere i Nepal, og tjene penge på at skabe flere muligheder i et af Verdens fattigste lande.

Vi håber du vil klikke dig ind i web-shoppen, og se om du kan bruge et par af vore skønne hjemmesko, en unik plaid af genbrugte silkesarier og ren naturlig uld, et smukt og stærkt filtet uldtæppe eller et af de mange andre smukke og praktiske og bæredygtige produkter som vore dygtige medarbejdere har fremstillet. Hver gang du køber hjælper du os med at sikre vore medarbejderes arbejdsplads, og ansætte endnu flere.

Ellers vil vi bare takke dig for at du har læst hertil, og håber at du kommer igen en anden gang.

 

Med venlig hilsen

betterfelt.com

__________________________________

 

 

Vores vision

Betterfelt.com vil udvikle sig til en virksomhed i konstant omstilling, som primært drives gennem selvstændige og motiverede medarbejderes indsats.

Det vil vi gøre ved at skabe en fælles organisation, hvor hver medarbejder tager ansvar for sin egen rolle og indsats og på den måde også for sit eget udbytte.


Vi vil arbejde i respekt for vores omgivelser og vores fag.

Vi vil udvise troværdighed, kreativitet og åbenhed.

Vi vil servicere vores kunder ud fra højeste mål om at holde ord og med udgangspunkt i kundens behov.

Vi vil konstant arbejde på at udvikle vore produkter og produktionsapparat til det bedst mulige.

Vi vil være opmærksomme på nye ideer, fremmede kulturer og mennesker.

Samtidig vil vi være loyale mod vores eget fundament.

Betterfelt.com er dansk design - håndfiltet i Nepal.

 

Historien om betterfelt.com

Helt tilbage i 1994 fik Nanny Glerup nogle får og en go’ idé. Hun filtede et par støvler i uld og satte en skindsål på. Hendes søn Thomas Glerup, så potentialet i produktet, 

som er 100% organisk og bæredygtigt, som er stærkt og let og som er særdeles vanedannende at gå i, fordi ulden isolerer samtidigt med at den lader huden ånde i skoene. Han sagde derfor sit gode job i reklamebranchen op, og stiftede sammen med sine forældre virksomheden glerups.dk.

Efter et par år fik han oparbejdet en stabil kundekreds og da virksomheden flyttede produktionen til Rumænien gik det pludseligt stærkt. Samtidigt startede de et Danida-støttet udviklingsprojekt i Kathmandu i Nepal. Tanken var at producere håndfiltede sko i Nepal, og på den måde skabe arbejde i et af Verdens fattigste lande.

Men, Thomas Glerup ville mere, og i 2007 solgte han sin andel af virksomheden tilbage til sine forældre og pantsatte sit hus for at udvikle virksomheden i Nepal.

Ambitionen var at skabe en virksomhed som kombinerer den ældgamle filteteknik med naturlige materialer og moderne skoproduktion. 

Ved at udnytte de lave lønninger i Nepal kunne han etablere en helt igennem håndlavet skoproduktion i en målestok, som er interessant for det moderne vestlige marked. Selv om en nepalesisk arbejder kun kan producere 2 par om dagen, så producerer betterfelt.com idag tusindvis af sko til en konkurrencedygtig pris på sit nepalesiske værksted.

Det fandt ECCO’s Dieter Kasprzak så interessant, at han købte en kollektion af betterfelt, som dermed havde den store kunde der kunne kickstarte produktionen og det nepalesiske eventyr.

Undervejs kæmpede Thomas Glerup, som enhver anden iværksætter, med at få produktionen til at fungere, styre likviditeten og sideløbende lægge fundamentet til sit eget brand betterfelt.com. Oven i alt det, fik han nogle ekstra udfordringer som f.eks. at kommunikere med et u-land fra den anden side af jorden, med en lokal partner som snød ham og med at sikre kvaliteten af de håndlavede produkter der skal leve op til vores vestlige standard (som er helt ukendt for de nepalesiske kvinder der producerer dem).

Endelig i 2010 begyndte det at ligne en god forretning. Produktionen og kvaliteten var på plads, og ECCO købte stadig hjemmesko i virksomheden.

Desværre skulle Thomas Glerup ikke lave sit første overskud i 2011, som han havde håbet. Den finansielle krise skyllede stadig hen over den europæiske detailhandel som skar ned på lagerbeholdninger og indkøb. Betterfelt.com sad desværre med sin lille nicheproduktion på en udsat plads, og til stor skuffelse tabte de ECCO som kunde i foråret 2011.

Betterfelt.com stod nu med et brand, som kun lige var klar til at “erobre” Verden, men som ikke kunne klare sig uden basisproduktionen til ECCO, og Thomas Glerup kæmpede pludseligt for sin egen og virksomhedens økonomiske overlevelse.

Mange medarbejdere mistede sit job i Kathmandu, og de tilbageværende måtte klare sig ved at producere for lokale detailhandlere til endnu lavere priser. 

Ved et mirakel og på grund af de stærke bånd og den tillid som var opbygget mellem Nepal og Danmark, lykkedes det at holde fast, indtil Thomas Glerup endelig i efteråret 2011 fik en aftale i stand med danske Green Comfort.

I 2013 etablerede vi vores fond Betterfelt Welfare Nepal med midler fra Green Comfort, som erklærede at de ville betale 1 € per solgte par sko.

Med pengene har vi blandt andet betalt fri skolegang for vore medarbejderes børn i Kathmandu. Se herunder hvem der har doneret til vores fond, og hvordan du evt. selv kan bidrage.

I 4 år producerede betterfelt.com uldsko for Green Comfort, indtil Thomas Glerup måtte kapitulere og erklære virksomheden konkurs. Betterfelt.com fik ikke den vækst som det var meningen med partnerskabet. Thomas Glerup købte alle aktiver tilbage og fortsætter nu virksomheden og arbejdspladserne i Kathmandu ved at satse på salget af sit eget brand.

Vi glæder os idag over at have en virksomhed, som nu kan lønne sine mange medarbejdere lidt bedre end gennemsnittet og som tjener penge til sine ejere.

 

_____________________________________

 

Betterfelt Welfare Nepal

Betterfelt fonden arbejder på at forbedre levevilkårerne for vore medarbejdere. Især vil vi fokusere på uddannelse, sundhed og kulturelle aktiviteter for vore medarbejdere og deres børn. 

I betragtning af at ApS betterfelt.com allerede har formuleret en vision, som klart fortæller alle sine medarbejdere hvilken virksomhed de arbejder i, anerkender vi, at levevilkårene og mulighederne for ufaglærte og kvindelige arbejdere i Nepal er mere begrænsede end de er i resten af Verden.

Derfor anerkender vi også behovet for ekstra hjælp til vore medarbejdere i visse aspekter af tilværelsen, selv om en sådan hjælp sjældent anses for at være arbejdsgiverens ansvar. Derfor har vi bedt vore største kunder om at donere en ekstra lille sum for hvert salg direkte tilbage til fonden, og det er disse donationer vi vil anvende til gavn for vore medarbejdere og deres familier på bedste vis.

Bla. i kraft af Green Comforts bidrag i 2012, har vi været i stand til at betale skolegang for vore medarbejderes børn siden 2013. Det vil sige, at alle medarbejdere har fået et kontant tilskud til hvert barn, som kan betale det der svarer til vores folkeskole.

Men, ikke bare børnene skal uddannes. Vi har som arbejdsgivere brug for uddannet personale, og ikke mindst engelsktalende personale, så vi kan kommunikere med hele personalet og ikke kun ledelsen. Derfor har vi tilbudt gratis engelskundervisning til alle ansatte. Til de som ikke kan læse og skrive, tilbyder vi naturligvis undervisning i disse færdigheder først.

Har du lyst til at støtte os i kampen mod fattigdom i Nepal, så kan du donere til Betterfelt Welfare Nepal på vores Paypal konto:

tg@betterfelt.com 

Alle bidrag er velkomne.

Historien om, visionen og missionen for betterfelt.com